MarianneFlemming Jensen

 - kunstmaler

Asdalvej 98, Bjergby
9800 Hjørring
telf. 98971514

 Se nogle malerier her under;

Spor The Eye Yips Stjernedrys SkyggedebatRough Koelleslag Ilden slukkes Idealet HimmelflugtEagle Bridge Bobler

(Desværre giver denne begrænsede plads ikke mulighed for at give en realistisk visning af Flemming Jensens malerier. De bør ses i virkeligheden!)

Flemming Jensens kærestes ord:


' Flemming Jensen kan gå på livets kanter - og falde til begge sider uden at gå helt i stykker. Han kan forholde sig til livets mangfoldighed og universets gåder, men også fortvivle over menneskets manglende evne til at leve i pagt med naturen og sig selv.
Flemming Jensen har mange meninger om livets muligheder og umuligheder. Og sine meningers mod, som kombineret med en evne til at udtrykke sig i billeder, giver spændende malerier. Når fantasien ikke rækker, får tilfældigheder lov til at hjælpe processen videre. Søger altid mod nye udtryk, og kommer ofte omkring vidt forskellige teknikker før et maleri er færdigt - indtil det måske igen bliver ændret.

Flemming Jensen maler hovedsagelig med akryl på lærred. Har med kunstnergruppen 'vejret i morgen' haft udstillinger i Helligåndshuset i København. Været på SAK´s censurerede udstilling i Svendborg. Har i mange år boet på Falster, hvor han var tilknyttet Torvegalleriet i Nykøbing F., og også udstillet i andre gallerier samt på Amtsgården, Biblioteket og forskellige lokale samlingssteder. Maleriet har i mange perioder været stillet væk - også i forbindelse med flytning fra Falster til Vendsyssel omkring årtusindskiftet. Men nu er den gamle rod begyndt at slå rødder i nordjysk muld og trives igen med maleriet. Var årets kunstner på Hjørring Bibliotek i 2003. Flemming Jensen var også med i Påskeudstillingen i Poulstrup 2004 samt efterår i Poulstrup 2006, 2007 og 2008. Børglumudstillingen i efteråret 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008. Udstilling på Pandrup Rådhus i foråret 2005 og med i Nordisk Kulturuge i Nørre Tornby i september 2005. Skiftende udstillinger på Munchs Badehotel i Tornby. Separatudstilling i Brugsgalleriet Kjellerup februar 2006 og PondCottages Art, Vrensted, sommeren 2006. Censureret Decemberudstilling på Dronninglund Kunstcenter 2006 samt Vendsyssel Censurerede påskeudstilling 2008. Kunst i Stenum 2008 samt Løkken Billedsamlings påskeudstilling 2008. Separatudstilling i Levins Hus sommer 2008. November Kunst på Ingstrup Efterskole 2008. Udstilling på DESMI februar 2009.'

Mange hilsener, Flemming Jensens kæreste Mette

''Universel inspiration

"Kunstmaler Flemming Jensen er en flittig udstiller på Børglum udstillingerne. - men udstiller også gerne på virksomheder som: Desmi i Nørresundby.
Jeg er blevet meget betaget af hans universer, som ikke blot teknisk, men også psykologisk består af mange lag.
Han bruger blandt andet airbrush teknikker, kridering og krakelering, hvilket kun er for den mere øvede maler. Det brede motiv og farvevalg springer straks i øjnene. Især lys sætningen er flot.. Og det tager lang tid at finde alle detaljerne i Flemmings malerier. I disse universer oplever jeg at befinde mig i "Twilight zonen". Et angloficeret begreb som dækker over et vågen - ikke vågen fænomen, som vi alle kan opleve mellem drøm og virkelighed.
Flemming Jensens malerier falder i kategorien fantasy art / imaginary art eller sagt på dansk surrealisme. I surrealismen ophæves naturlovene" 

 Temaerne i Flemming Jensens malerier rummer kommentarer af eksistentiel og religiøs art. Ofte bruges et kristent symbolsprog. Et billede forestiller "Den sidste Nadver" halvt begravet i / dækket af baggrunden. Er det et udtryk for at vi ikke længere tror på syndsforladelsen? Eller at kristentroen dækkes overfladisk. Og af hvad? Et andet kunne godt være fra en livmoder - et foster ses svævende  i en boble blandt andre celler. Et tredje forestiller en lille mand som står med en taktstok foran en svævende klode. Er det et billede på vores forestillinger om vores egen perfektion, hvor vi flytter gener og leger Gud? I et fjerde billede oplyses et tårn af et kraftigt lys fra rummet. Normalt vil det være omvendt. Hvis (fyr-)tårnet er symbol på kristentroen, så har vi et problem! Er Kirken på afgrundens rand? Måske inspireret af Mårup Kirke? Det lokale nordjyske islæt fornægter sig ikke - i nogle billeder ses badehusene fra Løkken. (kommentarer til link nederst)

Digt selv videre og send Flemming Jensen et brev med din egen fortolkning, eller bare en hilsen, hvis du kan lide hans billeder.

"Morfar"

Se ældre billeder her