Om Elin Quist

Jeg har lavet denne side med Elin Quist efter at have mødt hende på Facebook. Hun fortæller på levende vis om sine oplevelser i den åndelige dimension. Om kampen mellem onde magter og den gode Gud. Om sig selv. Og om at være i den kamp.
Hun viser sine oplevelser i fantastiske skildringer, med forrygende mange farver. Hun maler både Lyset og Mørket og der er mange papegøjer. I lighed med Esben Hanefeldt giver Elin i den grad fortællingerne liv, som gør det til en oplevelse at se hendes malerier.
Elin Quist er både keramiker og maler og laver også smykker. Se mere på hendes egen hjemmeside.


Her er Elin Quists egen beretning:
'Mine billeder illustrerer min livshistorie.
Igennem 39 år har jeg i keramiske glasurmalerier, skulpturelle stentøjsrelieffer, samt i store og mindre oliemalerier, udtrykt min vej til Gud, i kristendommen.
I en svær tid i mit liv, for en del år siden, blev det vigtigt for mig at finde ud af meningen med livet. Jeg nåede frem til den konklusion, at når alt nu er skabt så fuldkomment naturen, dyrene og mennesket må livet jo af Gud, være tænkt og skabt som fuldkomment, til harmoni, kærlighed, glæde og fred, sammen med Ham. Jeg tænkte om det var muligt, når vi nu faktisk har forvildet os så langt væk fra Guds grundtanke og idé, at komme tilbage til Ham og til Hans oprindelige gode mening med sit skaberværk.
Der er så meget splid, vold, frygt, utryghed og fremmedgjorthed på jorden. Kort fortalt, så spurgte jeg Gud hvad Han ville sige til det! Han svarede ved at vise mig et Syn på himlens skyer. Jeg så bla. En Kongernes Konge omgivet af engle.( læs mere her) Synet gentog sig igen og igen i den følgende tid.
Jeg begyndte at tegne skitser over det jeg så. Jeg blev klar over, at KONGEN var kongernes Konge, Herren Jesus Kristus, og at det betød, at Han ville komme tilbage til Jorden, som Gud.
På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det jeg så, faktisk står beskrevet i Biblen, (Mattæus kap. 24 og Johannes Åbenbaring 1:7.) Der står der om Jesu Genkomst i skyerne, som kongernes KONGE. Da dét gik op for mig, blev den viden min redning og genoprettelse. Og ved at lære Jesus mere Åndeligt (personligt) at kende ved Guds HelligÅnd i hans Ord i Bibelen og gennem den profetiske tale, som nedenstående tekst er et dejligt eksempel på.
I dag er jeg helt fri af psykiske sygdomme og misbrug, og er med til at hjælpe psykiske syge og stofmisbrugere. Jeg ved nu, at det jeg så, bliver vores redning her på jorden.'