Forside    Kunst     Rejsebreve    Fritid                        Min ven Kurt har lavet en film. Se den her.
Rejsebreve
Malta, Gozo og Comino øerne
her boede vi i Bugibba swimming pools typisk gade den 3. største kuppelkirke i Europa her er mange fine ting lækkert badevand mit bedste foto Templerne på Malta er over 5000 år gamle forf. Elsebeth Egholms stamværtshus malta malta

Jeg stod i Aalborg Lufthavn en alt for tidlig søndag morgen sidst i april. En senior kom muntert trissende med sin kuffert og konen på slæb, mens han glad messede: "De snille rejser med Nille - De snille rejser med Nille". Så var tonen ligesom slået an.
Vi skulle rejse med Nilles til Malta. (Heldigvis skulle vi flyve med SAS). Vi blev mødt af en medarbejder, som sørgede for at få os cheked ind og sendt af sted. Det var rart ikke at skulle tænke selv.
Vel ankommet til Malta ca. halv ti om formiddagen, blev vi mødt af Nilles rejseleder, som bor der. Han hedder Michael, og er en herlig fyr. Meget engageret og meget vidende.
Michael er vokset op på Sydsjælland, og kalder sig: "en landsbytosse fra Rønnede". Når han snakker, og det gør han hele tiden, så gør hans sydsjællandske dialekt at man mindes sproget i gamle Morten Korch film. Ganske hyggeligt. Michael fik os samlet på ordinær vis ved at holde et skilt med ''Nilles'' op i strakt arm.
Så blev vi transporteret i en gammel bus ud til 'San Antonio Hotel & Spa'  i byen Bugibba. Et luksushotel med flere restauranter. Gode værelser med gode badeværelser og en flot service. Foran hotellet er der plads til at et par busser kan holde for af - og på – læsning, så vi skulle ikke gå ret langt med vores kufferter – skønt.
Det er et stort hotel med stor svømmepøl, motionscenter flere restauranter og avanceret elevatorsystem. Faktisk kan man godt fare lidt vild der. Da vores værelser ikke var klar så tidligt, måtte vi sætte kufferterne ind i et bagagerum og gå en lille tur i nærområdet sammen med guiden. Efter han havde holdt et lille velkomstmøde.
Vi var to par venner af sted. Vi gik ned til stranden den eftermiddag og købte et par isdesserter der ville noget. Tre € pr. stk. Dem sad vi og spiste med udsigt til Sct. Paul's Bay.
Om aftenen kom vi så ned i den største restaurant for at spise. Tak skal du have. Det var det helt store tagselvbord og i hver sin ende af lokalet kommer juice, øl og vin i stride strømme ud af haner. Det er bare at holde glasset under. Jeg sagde også til min kone, at hun godt kunne ringe efter blikkenslageren når vi kom hjem, sådan nogle haner ville jeg også have.
Selskabet spiste samlet første aften. Vi var 32. Michael havde fået reserveret tre borde til os. Vi var vistnok udelukkende jyder, fra Silkeborg og opefter. Vi snakkede godt sammen og hyggede os gevaldigt på hele turen. Efter en lang dag gik vi tidligt til køjs. Selv om vi lå nøgne med kun et lagen over os, kunne vi sagtens holde varmen. Der var ca. 22 grader den dag, og om natten ikke under 10 grader.
Mandag: Vi fik hver dag udleveret en A4 side med dagorden for næste dag, de var skrevet af vores guide Michael. Og en rigtig god idé. Hver dagsorden sluttede med: ''Med solskins hilsen, Michael C. Nielsen'' – meget positivt. Dagsordenen lød på tur til Valetta som er Hovedstaden i Malta. Her besøgte vi først Upper Barakka Gardens, hvor der er en fantastisk havne- og havudsigt. Og lidt senere besøgte vi Saint John's Cathedral. En helt utrolig flot kirke. Historie og kunst interesserede kan bruge uanede mængder af tid her. Gå ind på hjemmesiden og læs mere om kirkens historie.
Jeg begynder ikke her at skrive om Maltas historie. Det ville være et livsværk.
Vi besøgte Fort Saint Elmo, der i riddertiden var et hospital. Fortet er bygget fordi Malta ligger meget militært strategisk Bussen var ikke vild luksus, men vi kom frem. Afstandene er små på Malta, som kun er på størrelse med det halve af Bornholm. Så turene er aldrig ret lange.
Selv om der ''kun'' bor ca. 425.000 mennesker i Malta er der indregistreret ca. 300.000 personbiler. Der til kommer andre køretøjer. Det er ikke usædvanligt at have en bil til pænt brug og en anden til arbejdskørsel. Der parkeres tæt. Så mange biler har skrammer! Trafikken er noget anderledes end i Danmark. Der er fartgrænser 50/80, men de synes ikke at være slået helt an. (Som vi for sjov siger om momsen i Vendsyssel). Der køres i høj grad efter chaufførens skøn. Alligevel er der næste ingen trafikdrab. Ca. et om året. De fleste gange er det motorcyklister, der kører for stærkt om natten. Der til kommer, at der ikke er nogen promillegrænser. Man må køre, så længe der bare ikke sker ulykker! Jeg skal nu ikke nyde noget af, at køre der. Oven i købet kører de i den forkerte side. Da terrænet er som det er, er der næste ingen cyklister. Vi så i gns. én pr dag.
'The Malta Experience' var turens sidste attraktion denne dag. Vi kom ind i et auditorium, hvor vi så en film om Malta. Der var høretelefoner med dansk og andre sprog til ledsagelse af filmen.
Efter en hyggelig tur var det tid til et bad, og for nogle en tur i svømmepølen eller middagssøvn. Inden aftenens middag. Vi var på halvpension, så vi skovlede ind både morgen og aften. Midt på dagen fandt vi et sted, hvor vi kunne købe en sandwich eller toast. Der er steder nok.
Fra 21.30 og en time frem var der underholdning i en af restauranterne, 'Cosy Bar', hvor et hold dygtige unge mennesker underholdt forsamlingen med sang og dans. Vi var der et par gange. Det er flot lavet, men man skal være indstillet på høj musik.
Tirsdag: Afgang kl. 08.30 til Mosta, for at se Mosta Dome, som er den 3. største kuppelkirke i Europa. Hvis der er noget sted på planeten der er mere katolsk end Vatikanet, så må det være Malta. Der er i alt 360 kirker og kapeller på den lille ø.
En statue af jomfru Maria bæres hvert år den 15. august rundt I byen af en flok unge mænd. Bærerne får så absolution. Det vil sige tilgivelse for deres synder. Der må være mange syndere, for næsten alle unge mænd ønsker at deltage i det otte timer lange optog. Mosta Dome kaldes også mirakelkirken. Fordi en bombe under anden verdenskrig faldt ind i kirken uden at eksplodere. Der er udstillet en attrap. Kirken er absolut et 'must' at besøge. Den er så flot, at det har kostet en umådelig sum at opføre og udsmykke den.
Kirken var ikke det eneste sted der faldt bomber. Under anden verdenskrig var Malta den mest bombede nation på kloden. Bag efter var vi ude og se Valetta Glas. En virksomhed der er startet op med støtte fra Holmgård Glas i DK. De har rigtigt mange fine ting, og fruen skulle da også lige have lidt med hjem.
Da vi kørte videre kom vi forbi en mark hvor der blev presset halm med traktor og presser. Ikke så store maskiner, som vi er vant til. Men markerne er meget små. Som regel med stengærder imellem. Michael fortalte, at man kan høste tre gange om året på Malta pga. klimaet. Men der er så varmt, at markarbejdet forgår tidlig morgen eller aften. Der er også husdyrbrug, men køerne og de andre dyr holdes under tag af to grunde. Man mangler jord til græsning og de vil få det for varmt udenfor.
Vi blev kørt til den gamle hovedstad Mdina. Husene her er bygget af gule sandsten, som de fleste huse på øen. En del af dørene har dørhamre med gamle græsk gude-motiver. Malta har haft flere historiske perioder før de blev selvstændige. Den græske periode har så ikke givet så mange andre synlige udslag end disse dørhamre.

''Malta var en britisk koloni som blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik. Den 1. maj 2004 blev Malta optaget i EU som unionens mindste land.'' Ref. Wikipedia
Heldigvis lever de forskellige befolkningsgruppe fredeligt sammen. Det er hovedsageligt kristne, jøder og arabere.
Inden hjemturen skulle vi lige besøge øens højeste punkt, Dingli klipperne. Her er der en flot udsigt. På den plads vi holdt var der en ældre indfødt mand med sin varebil han solgte mange sjove ting bl.a. jordbær fra sin have. Dagens slagnummer var en 21 procents likør af granat æbler, den blev solgt som ''kaktuslikør''. Man fik smagsprøver i små plastkrus, der efter brug blev smidt i en spand. Jeg tør godt vædde på, at de er blevet skyllet og brugt mange gange. Men pyt.
Vi var tilbage ca. kl. 13.00. Efter turen gik vi med vores venner ned i byen og fik en sandwich til frokost. Bag efter gik vi lidt rundt i byen. Så fik en halv liters isdessert og gik tilbage til San Antonio. Nogle for at hvile, og andre for en tur i svømmepølen. Dagen var ikke slut endnu. Michaels svigerfar driver en restaurant ''Incognito'' i nærheden af hotellet. Så vi fik tilbudt en aften der. 22 af os sagde ja tak til tilbuddet, og vi havde en god aften med gode lokale retter og vine. (Vi skulle betale ekstra for denne aften.)
Nogle af os var lige nede og vende i karaoke baren, som hører til restauranten. Her sang nogle lokale, og de var ikke så ringe. Vi danskere skulle så kvittere med sangen: ''Kald det kærlighed'', det var mindre godt.
Onsdag: Det var egentligt fridag, men Michael havde givet os nogle forslag. Sammen med vores to venner købte vi dagen før billetter til en tur ud til Krystal Lagunen og den Blå Lagune. Vi blev hentet af en minibus ved San Antonio Hotel ca. kl. 10.00 og kørt ned til kysten, hvor et lille skib holdt fortøjet. Inden vi sejlede kom en gravid ung dame ombord. Hun fortalte, at vi kunne forvente vindstyrke 10, så vi kunne godt få refunderet vores billetter og gå i land. Ingen gik i land. For hvad er vindstyrke 10 i Vendsyssel? – bare en brise. Vi blev heller ikke søsyge. Kun en ung mand, som absolut skulle stå i stævnen og fotografere på hele turen, måtte overgive sig.
Nogle af mine flotteste billeder blev taget på den tur. Først sejlede vi til Krystal Lagunen, hvor nogle svømmede fra skibets agterende, og vi kunne se fisk og et tysk skibsvrag gennem nogle ruder i bunden af skibet.
Vi blev landsat på den lille ø Comino, hvor der kun bor fire mennesker og en del fjerkræ fast. Der kunne man så bade, slikke solskin eller bare vade rundt i fire timer. Tre lastbiler forklædt som fastfood butikker holdt ved stranden, så her købte vi frokost. Det var kun mulighed for at sidde på klipperne.
Der var varmt og trøstesløst tørt, men vi gik en tur rundt. Inde på øen er der et tårn. Det er bygget som vagttårn i begyndelsen af 1600 tallet. Der var vi oppe og kigge ud. Der er også et tidligere hospital på Comino.
På turen tilbage vippede skibet en del, men vi klarede den igen. Vi kom i land ved Bugibba og blev hentet igen ca. 16.30. Da vi skulle gå tilbage ad molen var bølgerne blevet høje nok til at skylle over den. Så vi kom hjem med våde fødder. Men heldigvis kørt i minibussen.
En af fordelene ved at rejse med Nilles er, at man får tilbudt program fire af dagene, hvor aktiviteterne er inkluderet i turens pris. Denne dag var så for egen regning.
Torsdag: - Dagens udflugt begyndte allerede kl. 08.00 Turen gik med færge til Gozo, den næststørste ø af de tre øer, som udgør Malta. På grund af lokale forhold skulle vi bruge en bus fra Gozo. Michael fortalte en masse historier om lokale fejder og fordomme, men dem vil jeg ikke bruge plads på her, det vil føre for vidt. Han fortalte også nogle personlige ting om familie med mere. Dem vil jeg ikke gengive af diskretionshensyn.
Da vi kom til vestkysten nær San Lawrenz, kunne vi sejle gennem en sprække i en klippe ud til havet. Det kostede fire €. Jeg fravalgte, men nogle prøvede. Der næst kørte vi ind til hovedstaden Victoria, hvor vi kunne gå rundt og se os om. Ligesom ovre på hovedøen Malta, er der smukke bygninger, kirker, butikker og cafeer. Efter Victoria kørte vi til Il Fontana, hvor vi så kniplinger og andet håndværk. Her er der også en åben offentlig brønd, hvor man per tradition kan hente gratis vand eller vaske sit tøj. Vi så nu ikke nogen brugere, da vi var der.
Men nu var klokken over tolv og bussen bragte os til Xlendi på sydkysten. Her spiste vi frokost i et telt nede ved stranden. Havet var flot azurblåt og solen skinnede. Kan det blive bedre? Efter frokost besøgte vi et forhistorisk tempel i Ix-Xaghra. En samling gamle sten siger ikke så meget, men Michael kunne berette nogle grusomme fortællinger om fortiden. Så blev det noget mere spændende. Templerne på Malta kan dateres tilbage til perioden 3600-3000 f.Kr. og er dermed de ældste stenkonstruktioner i verden, ældre end pyramiderne i Egypten.
Området omkring Ix-Xaghra udgør noget af det mest frugtbare land i Malta.
Til sidst gav Nilles og Michael en drink på Gleneagles Bar i Mgarr, før vi skulle retur med færgen. Her fortaltes om forfatteren Elsebeth Egholms kaotiske, men festlige liv på den lille ø Gozo i den maltesiske skærgård. Flere i selskabet har læst hendes bøger. Væggene og loftet på stedet er dekoreret med mange forskellige billeder, udstoppede fisk og diverse redskaber. Udenfor hænger en udstoppet haj.
Ruten mellem Gozo og Malta besejles af de gamle Juelsminde – Kalundborg færger Julle og Kalle, men det kan man ikke lige se, de har nye navne og farver.
Fredag: Vi skulle kun på halvdagsudflugt, så vi tog først af sted kl. 08.30. Første sted var Vittoriosa. Her lykkedes det undertegnede at få lavet opstilling til et gruppebillede. Da det var overstået gik vi ind på det maritime museum. Her er nogle virkeligt imponerende modelskibe og flotte malerier. Folk med interesse for det maritime og historien kan bruge timer her. Så lang tid fik vi nu ikke, men mange nåede et lille toiletbesøg.
Når vi kom nye steder var Michael altid hurtig til at udpege egnede fourageringssteder og offentlige toiletter. Jo, en erfaren guide kan være en lettelse for mange af os!
Efter museet gik vi lidt rundt i byen. På torvet holdt en fiskehandler, som solgte fisk fra bagenden af en lille varevogn. Der var god gang i omsætningen, men virksomheden var nok blevet lukket af myndighederne i de fleste andre EU lande af hygiejniske årsager.
Næste besøg gjaldt Marsaxlokk i Maltas sydøstlige hjørne. Det er en gammel fiskerby, som ligger inde i en lille bugt. Mange gamle og stærkt farvede træbåde ligger her. Nogle af dem har på hver side af stævnen påmalet et ''fønikisk øje''. De skulle være et værn mod ”onde øjne”, altså forbandelse. Det er et meget malerisk sted, med mange serveringssteder ned til bugten. I vandet er mange både i alle størrelser og farver forankret.
Vi var tilbage I Bugibba ca. kl. 13.00. Med på turene havde vi en lille smuk kvindelig guide, som ikke talte dansk. Sikkert en ordning, som er obligatorisk. Hun hedder Audrey Maria Bartolo, og er en lokal kendis. Hun sluttede med at synge en sang i bussen på turen tilbage. Og hun synger som en engel.
Vi var blevet sultne og gik ned på torvet hvor vi købte sandwicher og drikkevarer. Eftermiddagen gik vi lidt rundt. Bag hotellet fotograferede jeg min kone foran en fire meter høj kaktus.
Om aftenen havde min kone og jeg reserveret bord til restauranten på tiende etage. Der var udsigt til det meste af øen. Lørdag: En program fri dag. Vi og vores venner gik ned til den nærliggende busstation, og tog med bussen til San Anton Garden, som ligger i Attard. Man kan køre i bus så langt man nu vil for 1½ € pr. næse.
Ved siden af parken ligger præsidentpaladset, som man kan gå helt hen til. I parken var der en kæledyrsudstilling, så vi måtte betale entré.
Parken var flot uden at kunne måle sig med de parker vi har set i Frankrig. Man skal tage i betragtning, at her er der meget varmere og mere tørt, så alt skal kunstvandes. På Malta er der ikke vand nok. De må bruge afsaltet havvand. Vi blev advaret mod at drikke vandet fra hanen.
Dyr har altid interesseret mig, så jeg skulle se dem alle. Der var mus, rotter, masser af kaniner og andre gnavere. Så var der høns og duer i alle afskygninger. Udstillingen var mindre organiseret end i Danmark. Mange af dyrene deltog i 'fun class' det var ofte krydsninger. I DK udstiller vi kun dyr af rene racer.
Da vi havde fotograferet og filmet alle blomsterne og hinanden, gik vi ud til en kiosk ved indgangen og bestilte en taxi. Den kom efter 20 min. Det var manden i kiosken som bestilte taxien og aftalte prisen på 20 €. Han får sikkert lidt provision. Det var en ganske flot bil, men der var ikke noget taxameter. Så vi ved ikke hvordan man afregner skat.
Vi spiste denne dag frokost på restauranten på San Antonio. Eftermiddagen gik på værelserne i poolen, inden vi gik ned til kysten for at få en isdessert.
Denne aften fråsede vi for sidste gang i restauranten, inden vi gik til underholdning på Cosy Bar.
Vi blev ikke advaret om lommetyve og plattenslagere. Der var heller ingen tiggere, men helt fredeligt overalt hvor vi kom frem. Vi fik fortalt, at kriminaliteten er meget lav. Der er kun et fængsel og to detentioner i Malta. Det hele åndede fred og ro. Vi blev dog tilrådet at prutte om priserne, hvis vi købte noget af gadehandlere.
Søndag: Hjemrejsedag. Fra hotellet allerede kl. 07.30. Vi skulle spise morgenmad i et mindre lokale. Både pladsen og buffeten var mangelfuld. Det er det eneste jeg har at brokke mig over.
Michael fik os checked ind i lufhavnen, vi fik sagt pænt farvel, og så lettede vi mod Aalborg ca. 10.25
Efter en uforglemmelig uge.